Større autonomi takket være modulær køretøjsflåde: perfekt drift inden- og udendørs i intralogistikken

17-05-2022

Komplet automatiseret fra indendørs til udendørs: Med henblik på fremtidens intralogistik arbejder Schiller Automatisierungstechnik GmbH og SICK sammen på en platformsløsning til en modulær indendørs/udendørs vognpark med autonome køretøjer lige fra plukke-robotten og køretøjer til underkøring, via stablere og videre til den autonome bugservogn.

The topic of autonomous driving is not only gaining momentum in the automotive industry but also in particular in production logistics and intralogistics.
The topic of autonomous driving is not only gaining momentum in the automotive industry but also in particular in production logistics and intralogistics.

Igangsat af en slags guldfeber-stemning sætter emnet autonom kørsel ikke kun fart i bilindustrien, men især i produktions- og intralogistikken – både indendørs og udendørs. Fleksible logistikkoncepter erstatter faste systemer og kræver skalerbare løsninger

“Der findes ingen universal-AGV, derimod har vi egentligt brug for en række AGV’er, der påtager sig forskellige transportopgaver”, forklarer Peter Stoiber, områdechef for Mobile Robotics hos Schiller og chef hos Mojin Robotics. Med hensyn til automatisering af logistikkæden til indendørs og udendørs anvendelser udvikler Schiller Automatisierungstechnik GmbH derfor nye “deltagere”, som udfører deres transportordrer selvstændigt, individuelt eller i grupper.

 

Netværkslogistik takket være netværkseksperter

For at muliggøre autonom kørsel i produktions- og intralogistiksammenhæng samarbejder Schiller og SICK som specialist inden for funktionel sikkerhed tæt sammen i henhold til “Cooperate to innovate”. I udviklingsfaserne er eksperterne konstant i kontakt. Den nyeste scanner-udvikling fra SICK sørgede for gennembruddet inden for den certificerede sikkerhedssensorik: I forbindelse med den indendørs bugservogn var det sikkerhedslaserscanneren microScan3, i forbindelse med udendørsløsningen var det sikkerhedslaserscanneren outdoorScan3. Sikkerhedslaserscannerne fra SICK giver med op til 128 frit konfigurerbare felter og otte simultane beskyttelsesfelter mulighed for fleksibel tilpasning til anvendelsens krav. Beskyttelsesfelternes rækkevidde på 4 m tillader også høje hastigheder og gradueret hastighedsreduktion i sving, hvilket bringer funktionel sikkerhed og produktivitet i harmoni med hinanden.

“Det var udendørsscanneren fra SICK, der først gjorde det muligt at tænke videre i retning mod udendørs brug”, fortæller Peter Stoiber. “Det giver jo ingen mening at udvikle et køretøj, at påtage sig alle problemer, og så mislykkes det på grund af certificeringen.”

Sikkerhedslaserscanner
Den robuste sikkerhedslaserscanner – super intelligent
microScan3
Sikkerhedslaserscanneren til automatisering udendørs
outdoorScan3

 

Hos SCIO Automation arbejder teams fra Schiller Mobile Robotics og mojin robotics med udviklerne fra SICK videre på koncepter til optimering af produkternes udendørs-performance ved ekstreme miljø- og vejforhold. I 2015 blev Mojin Robotics GmbH grundlagt som spin-off af Fraunhofer-Institut für Produktionstechnik und Automatisierung IPA og har siden slutningen af 2020 været Schillers datterselskab. “Vi ser sammen på køretøjsniveauet, tilbehørsniveauet og selvfølgelig også sensorniveauet, hvilke udfordringer der stadig er, for eksempel udendørs. Det kan vi kun klare i dialog med kompetente kunder og brugere”, siger Michael Badeja, Product Manager safe outdoor automation, SICK AG.

Med den indendørs bugservogn når man grænserne, hvis varerne opbevares i forskellige haller. Ud fra denne nødvendighed blev den udendørs bugservogn udviklet.

Hvis man ser sig omkring i produktionshallerne inden for bilindustrien, ser man Schillers autonomt kørende indendørs elektriske bugseringskøretøjer. De trækker fire trailere med produktionsdele til næste anvendelsessted og transporterer en samlet køretøjsvægt på op til 3 tons med en samlet køretøjslængde på 10 meter. Produktions- og lagerbygningerne ligger flere 100 meter fra hinanden. Bilindustrien bruger derfor udendørsversionen af Schiller Automatisierungstechnik til kørsel udendørs.

Modular indoor/outdoor fleet with autonomous vehicles
Modulær indendørs/udendørs vognpark med autonome køretøjer
Modular indoor/outdoor fleet with autonomous vehicles
Modulær indendørs/udendørs vognpark med autonome køretøjer

 

Industri 4.0-komponenter samlet i ét koncept

Den autonome logistik- og plukke-assistent LUKA (AMC-UR10) lukker hullet mellem indendørs og udendørs. Genrebetegnelsen AMC står for “Autonomous Mobile Cobot”. Den er udviklet af Schiller og Mojin Robotics for at lukke automatiseringshuller i interne forsyningskæder, øge produktiviteten og aflaste fagpersonale. Hvis en bugservogn for eksempel kører ind på lageret, kan den der læsses med små lastbærere af en LUKA – ud over eller som supplement til det automatiske transportsystem eller manuel læsning eller losning. Bugservognen kører derpå med varen i produktionsretningen. En anden LUKA kommer til for at tage imod de små lastbærere fra anhængerne og fordele dem på produktionslinjen. Den mobile cobot håndterer også mellemliggende omlæsning til de autonomt styrede udendørs køretøjer indendørs. Det er en teknologisk løsning, som Schiller udviklede som en komplet pakke for at skabe en perfekt logistikkæde.

Space-saving and flexible - autonomous mobile robots with UR10 work well in a team.
Pladsbesparende og fleksibel - Autonome mobile robotter UR10 arbejder godt sammen.
Space-saving and flexible - autonomous mobile robots with UR10 work well in a team.
Pladsbesparende og fleksibel - Autonome mobile robotter UR10 arbejder godt sammen.

Virksomhedsmærkerne i SCIO-koncernen er hver især en succeshistorie, der er vokset gennem årtier. Grundlæggelsen af SCIO-platformen kombinerer nu indgående viden med fordelene ved et partnerskab med andre succesfulde mærker i samme eller tilstødende industrielle miljø.

Sådan blev et innovativt samlet system skabt af smarte individuelle komponenter. Kombinationen af knowhow fra to førende teknologivirksomheder gjorde en fremtidsvision til virkelighed og satte “køretøjsflåden” i gang.

 

Opdatering af eksisterende transportsystemer

Den autonome bugservogn fra Schiller skal ikke købes helt fra ny; det eksisterende transportsystem kan bruges. Som grundlag bruges et almindeligt elektrisk bugseringskøretøj ,der ombygges til en førerløs bugservogn af Schiller. På den måde bliver investeringsomkostningerne meget lavere. Ombygningssættet indeholder sensorer fra SICK til at sørge for køretøjets lokalisering og sikkerhed: Lokaliseringssystemet NAV-LOC (bestående af en 2D-LiDAR-sensor og Sensor Integration Machine SIM2000) og sikkerhedslaserscanneren microScan3 samt en styring. Den autonome bugservogn kan desuden bruges manuelt med en fører. “På denne måde sætter vi virksomheder i stand til gradvist at udvide deres intralogistik til en omfattende autonom mobil robotløsning”, som Peter Stoiber forklarer mulighederne.

Lokaliserings- og positioneringsløsninger
Modulopbygget LiDAR-lokalisering på basis af naturlige konturer
LiDAR-LOC
Sikkerhedslaserscanner
Den robuste sikkerhedslaserscanner – super intelligent
microScan3

“Den nærmeste fremtid vil være præget af den omfattende digitalisering af alle områder af livet og arbejdet, hvor industri 4.0 og IoT er blevet til virkelighed: Fuldautomatiske lagerområder er problemfrit integreret i produktionsfaciliteterne, og autonome mobile platforme transporterer materialer på sikre højhastighedsruter,” forudser Michael Badeja. “I fremtiden vil sikkerhed betyde endnu mere: beskyttelse af mennesker i et stadig mere dynamisk miljø med mobile robotter og maskiner.”

Virksomheder, der ønsker at automatisere deres intralogistiske processer ud over fabrikshallens grænser på eksisterende områder og gøre dem I4.0-kompatible, kan vokse med skalerbare løsninger.

 

Andre indlæg

Ultrakompakte mobile robotter optimerer proceskæden

Læs mere

Intralogistik udendørs på et helt nyt niveau: outdoorScan3 hos BASF

Læs mere

Modulær og mobil – med AGV’er på vej mod den højeste fleksibilitet

Læs mere

Har du andre spørgsmål?

Kontakt vore eksperter

Mobile Robotter:
Move into new dimensions

Robotteknologien er på vej – uanset om det er i produktionen, i logistikken eller på serviceområdet. Sensorløsninger til alle varianter af mobile robotter

Læs mere